Smokehead Islay Single Malt er en tung tørveholdig Islay single malt whisky af højeste kvalitet, det er en rigtig kraftig whisky og derfor ikke for sarte sjæle.
Smokehead Islay Single Malt præsenterer en fantastisk rig aroma, som er tung af røg og tørv, men alligevel frisk af citron, ingefær, blommesyltetøj, salt og krydderier. Disse aromaer ledsages af en smag, der som en kanonkugle rammer ganen med en smag af kakao, tørv og honning, som udvikles til pebret krydderi og mere jordnær tørv, der fylder hele munden. I eftersmagen opleves endnu mere tørv, krydderi og mandarin.
Smokehead Islay Single Malt nydes bedst alene, med is eller en smule vand.